Samsung Galaxy S6 Active er undervejs

Samsung Galaxy S6-rygtemøllen er ikke ovre endnu. En Active-variant til udendørsmennesket er nu på vej, forlyder det.

Samsung Galaxy S6 Active er undervejs

Samsung er på vej med en ny Galaxy S6 – nu i en Active-variant, som kan tage imod alle de hårde tæsk, som andre smartphones ellers ikke klarer. Det kan hjemmesiden Sammobile berette om.

Active-varianten er ikke helt ny. Både Galaxy S4 og Galaxy S5 kom nogle måneder efter offentliggørelsen af de normale udgaver i en hårdfør Active-udgave.

Læs også: Samsung lancerer Galaxy Xcover 3 til dagen og grusvejen

Med Galaxy S6 Active kan du derfor som minimum forvente dig en smartphone med den såkaldte IP67-certificering. Det er udtryk for, at smartphonen er afvisende, men ikke tæt, over for både støv og vand.

Galaxy S6 Active forventes også at få samme MIL-STD-810G-certificering som forgængeren, S5 Active. Det gør den afvisende over for salt, støv, fugt, regn, vibrationer, sollys, transport og varmechok.

Batteriet forøges gevaldigt i S6 Active, hvor rygterne går på, at Samsung klemmer hele 3500 mAh ned i telefonen. Det skal ses i forhold til de 2550 mAh, der er at finde i den normale Galaxy S6. Med hele 950 mAh oveni er der tale om en forøgelse på 37 % i kapacitet.

Dimensionerne afviger også en anelse fra S6. Active måler 146,9 x 73,6 x 8,8 mm, hvilket er 3,5 mm højere, 3,1 mm bredere og 2 mm tykkere end den almindelige Samsung Galaxy S6.

Læs også: Samsung Galaxy S6 kommer i en ny farve

De resterende specifikationer forventes at blive identiske med Galaxy S6. Sammen med det forventede hårdføre design kan du se frem til samme 5,1” Super AMOLED-skærm med en opløsning på 1440 x 2560 pixels og en pixeltæthed på 576 pixels per tomme. Processoren forbliver den enormt kraftige Exynos octa-core, der på de foreløbige benchmarks slår konkurrenterne med længder.

3 GB RAM, men kun 32 GB intern lagerplads vil der også være at finde, ligesom det er de samme kameraer på henholdsvis 16 og 5 MP, der sørger for at få billederne i hus.

Kommer først til amerikansk teleselskab

På nuværende tidspunkt er der kun dukket en Galaxy S6 Active-udgave frem med modelnummer SM-G890A. Modelnummeret indikerer ifølge Sammobile, at den kommer til det amerikanske teleselskab at&t.

Sandsynligheden for, at en SGH- og en GT-model snart kommer frem til Sydkorea og de resterende markeder inklusiv Danmark, er dog ganske stor.

Sagens videre forløb

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 12/3/2015 kørte vi en opfølgning med sagen; Google stopper salget af Nexus 5 – Tjek artiklen her. Seneste nyheder om Smartphone findes her..