Samsung Galaxy S6 edge+ selvantændte midt om natten

En uheldig mand oplevede for to dage siden, at hans Samsung Galaxy S6 edge+ midt om natten pludselig selvantændte og brændte natbordet af, som den lå på.

Samsung Galaxy S6 edge+ selvantændte midt om natten

Det er ingen hemmelighed, at Samsung Galaxy Note 7 var lidt af en svipser. Den ene dag efter den anden opstod et nyt tilfælde med et eksemplar, der kortsluttede og gik op i flammer. Sådanne sager hører heldigvis til sjældenhederne, men en gang imellem sker enkeltstående tilfælde med andre smartphone også.

Et sådant fandt sted for to dage siden, hvor en amerikansk bruger på Reddit vågnede op til noget af en overraskelse. Hans Samsung Galaxy S6 edge+ var kortsluttet midt under nattens søvn, efter den har været tilsluttet den originale oplader i – vurderes det – 1-3 timer. Det resulterede i et overophedet batteri, der har selvantændt og ødelagt ikke kun telefonen, men også det natbord, som den lå på.

Læs også: iPhone 7 går i brand og ødelægger bil

Dermed rammer endnu en uheldig sag Samsung oven på den store Note 7-skandale, hvor skaderne på telefonerne ser ud til at være meget lig hinanden.

Samsung Galaxy S6 edge
Foto: Reddit.com (ReturnThroughAether)

Samsung har allerede reageret på den tråd og de tilhørende billeder af den selvantændte Galaxy S6 edge+, der blev delt på Reddit. Her blev ejeren af telefonen tilbudt en ny telefon samt kompensation for det ødelagte natbord, såfremt han sendte den ødelagte telefon retur i en returneringsboks, som Samsung foreslog at sende til hans adresse.

Den løsning er ejeren dog ikke tilfreds med, som skriver i indlægget, at han i stedet ønsker at beholde den fejlramte telefon og få hjælp af sin advokat for at finde ud af, hvordan der skal reageres på hændelsen.

Læs også: Samsungs forklaring på Note 7-problemer er lige om hjørnet

Det er langt fra første gang, at enkeltstående og endnu uforklarlige sager som denne opstår. I september måned oplevede en britisk kvinde, at hendes tre måneder gamle Samsung Galaxy S7 nedsmeltede under et cafébesøg.

Der findes lignende sager med iPhones – senest med iPhone 7, der endte noget mere voldsomt. I oktober gik et eksemplar af den i brand og antændte samtidig den bil, som telefonen lå i. Et ældre tilfælde med OnePlus One fra 2014 resulterede i, at den eksploderede i baglommen på en bruger og gav et mindre brandsår.

Efterfølgende nyt i sagen

Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden fulgte op på historien. d. 21/11/2016 fulgte vi historien op med en sag med fokus på Samsung Galaxy J5 – et prisstærkt alternativ [TEST]Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Samsung galaxy finder du her. .