Samsung Galaxy S7 afsløret i lækket reklamefilm

En lækket reklamefilm fra Samsung viser den længe ventede Galaxy S7 frem. Filmen bekræfter, at topmodellen får trådløs opladning og bliver vandafvisende.

Samsung Galaxy S7 afsløret i lækket reklamefilm

Der går nærmest ikke en dag uden rygter om Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 edge her få dage før offentliggørelsen af topmodellerne op til Mobile World Congress den 21. februar.

Nu er det dog Samsung selv, der er for tidligt ude med en 1 minut lang reklamefilm for Galaxy S7. På Samsungs indonesiske YouTube-kanal blev videoen allerede fredag den 12. februar uploadet, men som en skjult video.

Læs også: Nye billeder af Samsung Galaxy S7 edge afslører tre farver

Af uvisse årsager er uvedkommende i disse tage kommet i besiddelse af videoen, og derfra har den spredt sig med lynets hast. Se filmen nedenfor.

Voiceoveren i reklamefilmen er naturligvis ikke til at forstå, hvis man ikke behersker indonesisk, men billeddelen taler sit eget tydelige sprog: Først og fremmest ses designet i høj kvalitet i flere forskellige sekvenser, men mere interessant er det, at videoen bekræfter to funktioner.

Først ses Samsung Galaxy S7 i regnvejr, hvilket med andre ord vil sige, at den er udstyret med en såkaldt IP67-certificering. Det vil sige, at den både er fuldstændigt støvafvisende og vandafvisende i op til 1 meters dybde i maks. 30 minutter. Samme hårdførhed var at finde i Galaxy S5, men forsvandt hurtigt igen i Galaxy S6 – og snart kan en Samsung-topmodel igen roligt bruges i rejrvejr.

Læs også: Samsung Galaxy S7: Priser og dato for forudbestilling nu ude

Den anden funktion, som bekræftes i Samsungs officielle video, er trådløs opladning. At Samsung igen benytter denne trådløse ladeteknologi kan ikke komme som den helt store overraskelse. Siden Galaxy S4 har topmodellerne været udstyret med trådløs opladning, hvor hastigheden blev skruet godt og grundigt op i sidste års flagskib. I år ser en lignende trådløs oplader ud til at være i brug.

Samsung Galaxy S7
Foto: YouTube.com (Samsung Indonesia)

Mere nyt om emnet

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 5/2/2016 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med sagen om Samsung Galaxy S5 Neo: Lidt for billig [TEST]Klik her for den efterfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet her.