Samsung Galaxy S7 Edge udkommer i Note 7 farver

Samsung udgiver Galaxy S7 Edge i totonet ’Blue Coral’ farvevariant

Samsung Galaxy S7 Edge udkommer i Note 7 farver

Samsungs flagskibstelefon, Galaxy S7 Edge, udkommer nu i en særlig farvevariant som hidtil har været forbeholdt det kuldsejlede Note 7 flagskib. Det skriver Samsung i en pressemeddelelse.

Den nye model hedder ’Blue Coral’ og forener en blålige for- og bagside med aluminiumskanter i rosaguld. En farvesammensætning som, ifølge Samsung, skulle være særligt afslappende og raffineret.

Se også: Grace UX fra Note 7 kommer også til Galaxy S7 og Galaxy S7 edge

Bag det nymalede ydre, vil Galaxy S7 Edge ’Blue Coral’ byde præcis de samme funktioner og specifikationer som de fem øvrige S7 Edge varianter.

Den nye model lanceres i dag i udvalgte markeder verdenen over. USA, Sydkorea, Taiwan og Singapore er indtil videre på listen over lande der får glæde af den nye variant. Samsung oplyser ikke, hvorvidt modellen vil ryge i den danske handel.

Læs også:  Sammenligning: iPhone 7 vs Samsung Galaxy S7 og Note 7

Samsung Galaxy Note 7
‘Blue Coral’-farven har hidtil været forbeholdt Galaxy Note 7 (øverst). Foto: Mobilsiden.dk