Samsung Galaxy S7 får måske alligevel Android 9 og One UI

Samsung har måske skiftet mening og giver den efterhånden aldrende Samsung Galaxy S7 Android 9, med deres nye brugerflade One UI.

Samsung Galaxy S7 får måske alligevel Android 9 og One UI

Samsung Galaxy S7, årets mobiltelefon på Mobilsiden i 2016, får måske alligevel Android i seneste udgave. Indtil videre er det kun de nyere modeller, som Galaxy S9, Galaxy S8 og de seneste Note-modeller, der har fået Android 9 Pie, men det tyder på Samsung kunne tage det 3 år gamle flagskib med også.

Udover Android 9 Pie, så byder Samsungs opdatering også på deres nye brugerflade One UI. Samsung Galaxy S7 har fra Samsungs side overlevet de lovede to år med systemopdateringer, men måske producenten er på vej til at udvide denne. 

Der er nemlig dukket beviser op på, at Android 9 skulle være på vej til den. På hjemmesiden for Wi-Fi Alliance er undersiden for Samsungs Galaxy S7 nemlig blevet opdateret, så der nu står den har Android 9:

Samsung Galaxy S7 Pie
Under “Operating System” står der nu Android version 9. Foto: WiFi-Alliance

Der er endnu ikke noget nyt fra Samsung selv om dette, men forhåbentlig hører vi inden længe. Hvis der da er noget om det. Det ville være gode nyheder for de, som stadig holder fast ved Galaxy S7.

Læs også: Samsung Galaxy Fold kommer snart til Danmark

Det næste i sagen

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 9/4/2019 blev sagen bragt videre med en vinkel omkring Samsung Galaxy Fold kommer snart til Danmark – Artiklen kan læses her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..