Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ får nu Android 8.0 Oreo

Samsung har startet udruldningen af Android Oreo til deres Galaxy S8 modeller. Inkluderet i opdateret er den seneste sikkerhedsopdatering fra Google.

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ får nu Android 8.0 Oreo

Årets mobil på Mobilsiden i 2017 får nu den længe ventede Android 8.0 Oreo opdatering. Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ blev lanceret tilbage i marts 2017, for snart et år siden. Opdateringen Android 8.0 Oreo blev frigivet til producenterne omkring august måned sidste år, men først nu er Samsung altså klar med opdateringen. Udruldning starter i tyskland og er allerede i gang.

android oreo til S8
Snart kan du også hente Android Oreo til din Galaxy S8 og S8+. Foto: Sammobile.com

I første omgang ruller opdateringen ud til brugere der har været en del af Samsungs testpanel, men vil kort efter blive sendt videre til alle andre. Vi kan desværre ikke fortælle præcis hvornår den ruller ud til den nordiske udgave, men det bliver nok inden den officielle præsentation af efterfølgeren til Galaxy S8, nemlig Galaxy S9.

Læs også: Galaxy S9 og S9 afsløres den 25. februar

Med i den store opdatering medfølger Samsungs Experience 9.0, som inkluderer et nyt tastatur, forbedringer til Bixby og meget andet. Derudover kommer opdateringen også med Googles seneste sikkerhedsopdatering fra denne måned.

android oreo til galaxy s8
Android Oreo 8.0 ruller nu ud til Samsung Galaxy S8 modeller til Tyskland. Foto: gsmarena.com