Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Samsung Galaxy S9 og S9+: Første indtryk

Samsung Galaxy S9 og S9+: Første indtryk

Udefra set, er der ikke meget nyt at spore i de nye S9 telefoner fra Samsung. Mobilsiden.dk graver derfor ned under glasoverfladen på de nye toptelefoner.

Samsung Galaxy S9 er ude i to displaystørrelser: 5,8
Samsung Galaxy S9 er ude i to displaystørrelser: 5,8" i S9 samt 6,2" i S9+
Foto: Mobilsiden.dk

Samsung er ude med et nyt flagskib i deres efterhånden ikoniske S-serie. Vi skriver nu S9 - altså den niende smartphone i rækken af sydkoreanske toptelefoner.

Hvor Samsung hidtil har prøvet nye designs af med deres S-serie, er det dog småt med det visuelle fremskridt. Kun rutinerede mobilspottere vil hurtigt kunne skelne mellem de nye S’ere og sidste års S8-modeller.

Nuvel, udgangspunktet, Galaxy S8, fejlede bestemt heller ikke noget. S9 er som S8 en yderst flot telefon der forener bløde kurver med et stort væg-til-væg display. Galaxy S9 er stadig kompakt, og det umiddelbare valg til dem der foretrækker en lommevenlig telefon. Plus-modellen, S9+ -, og dennes en cm større display, giver til gængæld mere albuerum til dine apps og spil. Det sker selvfølgeligt på bekostning af enhåndsbetjeningen som udfordres af det større display.

Den største fremgang i S9 skal nok findes bagpå, hvor fingeraftrykslæseren nu er placeret et langt mere hensigtsmæssigt sted. Nu risikerer man ikke længere at tvære fedtfingre ud over kameraet. Selve opsætningen er også gjort langt mere effektiv, nu det tager den kun fem tryk af registrere ens fingeraftryk. Tidligere krævede det seksten af slagsen.

Samsung tænker nok her, at brugerne hellere vil oplåse telefonen via ansigtsgenkendelse. Denne fungerer nu som en hybrid-løsning som kombinerer både irisscanning og ansigtgenkendelse for at opnå den bedste mulige sikkerhed.

Se også:  Samsung Galaxy S9 vs. S8: Her er forskellene

Samsung Galaxy S9+ byder lligesom S8+ på et fantastisk flot display
Samsung Galaxy S9+ byder lligesom S8+ på et fantastisk flot display
Foto: Mobilsiden.dk

Fremgang i skærm og lyd

Displayet i Galaxy S8 var en mindre teknologisk revolution, for den forenede AMOLED, HDR10 og Gorilla Glass 5 teknologierne og serverede dem i et slankt og elegant format. Det var genialt dengang og det er det stadigt i S9, som arver S8’erens skærmkvaliteter.

Selve rammen omkring displayet er slanket en anelse, hvilket får telefonen til at blive et mulehår kortere end før. S9 er dog blevet en tand mere buttet og en håndfuld gram tungere i processen.

Nederst på telefonen har Samsung oppet lyden, så den nu disker op med 3D-lyd signeret af Dolby Atmos. Det var på tide med en lydløsning der kan matche det imponerende display. Rækker den ikke, medfølger der igen et godt AKG-headset med mobilen – og jack-stikket er her stadig, til trods for at mobilen er IP68-sikret mod vand og støv.

Det er på bagsiden at S9 (til venstre) og S8 (til højre) kan skelnes fra hinanden. På S9'eren er fingeraftrykslæseren mere hensigtsmæssigt placeret.
Det er på bagsiden at S9 (til venstre) og S8 (til højre) kan skelnes fra hinanden. På S9'eren er fingeraftrykslæseren mere hensigtsmæssigt placeret.
Foto: Mobilsiden.dk

Nye kræfter

Under glasoverfladen finder S9 nye kræfter i Samsungs nyeste og stærkeste mobilprocessor: Exynos 9810. Den har ligesom forgængeren otte kerner at arbejde med, men den snurrer nu op til 20 procent hurtigere. En ny, underliggende arkitektur giver samtidig en mere effektiv behandling af data, hvilket alt i alt bør give et ydelsesboost i størrelsesorden 20 til 50 pct.

En potentiel svaghed finder du dog i den mindre Galaxy S9’er, som fortsat kun har 4GB RAM ombord. Det er fortsat rigeligt den dag i dag, men helt fremtidssikret er det nu ikke. Her er får S9+’eren lidt mere at lege med: 6GB RAM.

Netværksdelen får også kun en mild upgrade, hvor der tidligere kun opnås teoretiske max-hastigheder på 1,0 Gbit/sekund, leverer S9 maksimale downloadhastigheder på 1,2 Gbit/sekund.

Batteriet er heller opgraderet i denne omgang. S9 får 3.000 mAh, mens S9+ igen har 3.500 mAh at arbejde. Opladningen foregår stadigt kvikt både igennem det USB-C stikket eller en kvik trådløsoplader.

De mange kræfter kan også benyttes til at benytte Samsung S9 som en decideret kontormaskine via en ny, slankere DeX-dock. Siden sidste år er DeX-opkoblingen blevet mere anvendelig med skalerbare opløsninger og flere administratorløsninger til virksomhedsbrug. Mest anvendeligt i hverdagen er dog det flade design, der gør det muligt at benytte mobilen som en stor glas-touchpad. 

Se også:  Samsung S8 sammen med DeX: Langt fra imponerende [TEST]

Enkelt og pænt - softwaren i Galaxy S9 og S9+ minder om den fra forgængeren
Enkelt og pænt - softwaren i Galaxy S9 og S9+ minder om den fra forgængeren
Foto: Mobilsiden.dk

Ny Android ligner sig selv

Selve softwaren er som forventet opdateret til Googles nyeste Android-version, Android 8 Oreo, men det er ikke særligt synligt i hverdagen. Samsung har for første gang nogensinde valgt, ikke at pille synderligt ved deres Interfaces udseende.

Det er der nu ikke noget i vejen med. Alt ser pænt og nydeligt organiseret ud, som det gjorde på S8’eren. Der er dog et par nyheder som er fine at have i hverdagen, dual-screen funktionen virker nu i landskabsmode og kamera-app’en er redesignet fra bunden af.

Med S9 følger dog en ny app, Smartthings, som ligesom Apple HomeKit og Google Home skal agere bindeled mellem hjemmets smart-enheder og mobilen.

Se også:  Første Samsung Galaxy S9 benchmarks imponerer

Samsung S9'erne er ude med nyt kamerasoftware, hvor du hurtigt kan skabe animerede GIF's af dig selv.
Samsung S9'erne er ude med nyt kamerasoftware, hvor du hurtigt kan skabe animerede GIF's af dig selv.
Foto: Mobilsiden.dk

Et kamera skabt til mørke og speed

En af de største nyheder i S9’erne bliver at finde i kameraet, som Samsung lover vil brillere der, hvor andre smartphone ofte har det svært – i mørke.

Opløsningen er fortsat på 12 megapixels, men en ny f/1,5 optik suger nu 30 procent mere lys ind end tidligere. Samtidig har S9 lært sig nye digital kameratricks, hvor en sekvens på 12 billeder sammenstykkes til et enkelt billede med minimalt billedstøj.

I Plus-modellen er der ekstra nyt til kameraentusiasterne, med en optisk zoom som den Samsung introducerede i Galaxy Note8. Den giver 2x optisk stabiliseret zoom og kan, som de fleste toptelefoner i dag, benyttes til at optage portrætfotos.

Kameraet i Samsung S9’erne byder samtidig på en feature som Sony introducerede i sidste års toptelefoner: en afsindig hurtig slow-motion der nærmest får tiden til at stå stille.

Mens andre producenter optager 4 eller 8 gange slow-mo optager S9 hele 960 billeder per sekund – det giver i alt 32 gange slow-motion. Et øjeblik på bare 0,2 sekunder varer nu 6 sekunder. 

Det kan dog være svært lige at fange øjeblikket på 0,2 sekunder, det imødekommer Samsung ved at automatisk at starte optagelsen, når den registrerer bevægelse i foruddefineret område.

Pris og tilgængelighed

Der vil ikke skulle ventes længe på Samsung to nye mobilstjerner, forsalget vil nemlig skydes i gang allerede fra d. 25 februar, altså lanceringsdagen, kl. 19.00 dansk tid.

Den egentlige salgsstart går i gang den 16. marts, hvor  leveringen af de forudbestilte S9'ere også vil starte.

Prisen lyder på i alt 6.699 kroner for Galaxy S9, mens S9+ vil debutere ved 7.499 kroner.
Galaxy S9 og S9+ vil debutere i tre farver, Midnight black, Coral Blue samt en ny farve: Lilac Purple.

Se også:  Samsung Galaxy S9 og S9+ ude: pris og tilgængelighed

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies