Samsung Galaxy Tab 10.1 kommer med Android 3.1

Når Samsungs nye og større tablet kommer på gaden bliver det med en spritny Android-version.

Samsung Galaxy Tab 10.1 kommer med Android 3.1

Samsungs kommende tablet, Galaxy Tab 10.1, der har planlagt salgsstart i juni, kommer med den nyeste version af Android, 3.1.

Versionen er ikke engang officielt annonceret af Google endnu, men nogle producenter har angiveligt haft adgang til versionen inden frigivelsen.

Hvis Samsung Galaxy Tab 10.1 ikke har brugerfladen Touchwiz lagt over Android-systemet, er det nemmere at gøre versionen klar til tableten, og det kan være en grund til den hurtige implementering.

Det er ikke første gang Samsung har lavet forbedringer på Galaxy Tab 10.1 efter lanceringen. Tidligere barberede Samsung 2,3 mm af tykkelsen på tab’en.