Samsung Galaxy tab 7.7 får Android Ice Cream Sandwich

Samsung er ved at rulle Android 4.0 Ice Cream Sandwich ud til Galaxy Tab 7.7 brugerne verden over.

Samsung Galaxy tab 7.7 får Android Ice Cream Sandwich

Samsung er kendt for en fornuftig opdateringsproces, hvilket de holder fast i, med den seneste opdatering, der er kommet.

Deres Galaxy Tab 7.7 kan nemlig nu opdateres til Android 4.0.4 Ice Cream Sandwich (ICS). Opdateringen bringer enheden op på niveau med mange andre Samsung enheder, og giver den en ny og forbedret brugerflade at arbejde på.

– Samsung Galaxy Tab 7.7 – lækker tablet i lommeformat (produkttest)

Der er dog ét men, nemlig at opdateringen lige nu kun kan hentes via Samsungs Kies software. Opdateringen via OTA (over the air) lader vente på sig, så har du Kies installeret og ejer en Tab 7.7, så ligger opdateringen ifølge intomobile.com klar til download.

Har du ikke Kies, så forventes det, at opdateringen kommer via OTA i løbet af de kommende uger.