Samsung Galaxy Tab kommer i 4G LTE udgave

Tablet-computeren Galaxy Tab fra Samsung sendes ud på det amerikanske mobilmarked i en 4G LTE version, der giver endnu hurtigere adgang til internettet.

Samsung Galaxy Tab kommer i 4G LTE udgave

Sammen med mobilselskabet Verizon Wireless, har Samsung nu præsenteret en ny udgave af Galaxy Tab, som kan forbinde til det mobile internet via det nye 4G/LTE-mobilnet.

Det oplyser Samsung og Verizon i en fælles pressemeddelelse.

Med 4G LTE kan Galaxy Tab hente mails og gå på nettet, i en hastighed, som det nuværende 3G-net slet ikke kan komme i nærheden af.

Samsung Galaxy Tab 4G LTE har i forhold til den danske udgave, fået et lidt bedre kamera på bagsiden. De 3,2 megapixels er opgraderet til 5 megapixels.

Også processoren har fået lidt mere power. I den nye version sidder der nu en 1,2 GHz Cortex A8 Hummingbird ,mod en Cortex A8 Hummingbord på 1,0 GHz i den danske Galaxy Tab.

Skærmen er fortsat syv tommer TFT (1024 x 600 px) og styresystemet er ligeledes uændret, Android 2.2 Froyo.

Samsung har endnu ikke annonceret en tilsvarende version til det danske marked, men der burde teknisk set ikke være noget der forhindrer, at Galaxy Tab 4G LTE vil kunne anvendes på det 4G LTE, som blandt andet Telia bygger i Danmark.

WiFi version af Galaxy Tab

Samsung har også annonceret en Galaxy Tab som ikke kan forbinde til det mobile internet via 3G og 4G, men kun benytter trådløst netværk.

Denne “WiFI only”-Galaxy Tab minder lidt mere om den europæiske udgave, end 4G LTE-udgaven gør det.

Tablet-computeren kommer på markedet i USA i løbet af første kvartal 2011. Om den kommer til Danmark, vides ikke endnu.

Læs også:
– Vi har testet Samsung Galaxy Tab (dk version)

Web-TV: Test af Samsung Galaxy Tab (dansk udgave)