Samsung igen udsat for software-sårbarhed
Det er ikke mange måneder siden man opdagede, at visse Samsung enheder havde en svaghed, der udnyttede muligheden for at lave en fabriks-nulstilling af telefonen, hvis blot man trykkede på et farligt link på en hjemmeside, noget vi afprøvede på Mobilsiden.dk.
– Video: Vi crasher en Samsung Galaxy-telefon
Samsung udtalte dengang, at alle nyere Samsung-enheder ikke længere var udsat efter en sofware-opdatering, men nu er en ny sikkerhedsbrist blevet opdaget.
– Advarsel: Samsung enheder kan slettes med ét klik
Samsung-enheder heriblandt Galaxy S II og Galaxy S III har en kernel-fejl.
Sådan fungerer det
Forklaret meget simpelt betyder det at en enkelt applikation downloadet fra en ukendt kilde, eller fra en usikker app-butik, kan gå ind og tvinge sig adgang til de udsatte enheders hukommelse, og dermed sprede virus eller indsamle fortrolig data.
Sikkerhedsbristen er ifølge kilden på XDA-developers forum forbundet med processoren der er i telefonerne, nemlig Exynos 4210 og Exynos 4412 processorerne.
Det er muligt at se et udpluk af enheder med de nævnte processorer på denne Wikipedia-side.
Samsung har endnu ikke valgt at udtale sig omkring sikkerhedsbristen.