Samsung klar til foldbare skærme næste år

Den koreanske IT-gigant vil masseproducere skærme, der kan foldes allerede næste år

Samsung klar til foldbare skærme næste år

Koreanske Samsung bliver presset fra mange sider, og en af de måder, Samsung vil slå igen på er ved at lave skærme, der kan foldes midt over – og produktionen starter allerede næste år.

Lee Chang-Hoon, der er en del af ledelsen i Samsung Display, siger at Samsung sidst i næste år vil kunne producere mellem 30- og 40.000 fleksible skærme om måneden, og at ingen andre firmaer kan matche den produktion før 2016.

Læs også: Samsung svinger sparekniven – 30% færre mobiler i 2015

Med Samsung Galaxy Note Edge har koreanerne vist, at det kan være vejen frem med anderledes telefoner, efter en periode med dårlige finansielle resultater.

Det lyder også fra Lee, at Samsung planlægger en telefon med en fleksibel skærm ved årets slutning, men at detaljerne omkring den ikke er blevet besluttet endnu.