Samsung mener HTC Trophy er den bedste smartphone

Der har været megen snak om Siri og S-Voice, en kopi af en kopi, men én ting kan de blive enige om – Windows Phone er bedre.

Samsung mener HTC Trophy er den bedste smartphone

Samsung Galaxy S III er netop landet på markedet i mere end 28 lande verden over.

Sammen med Galaxy S III har Samsung lanceret S-Voice, som er et program du kan stille hvilket som helst spørgsmål, hvorefter den svarer dig.

S-Voice er efter lanceringen blevet spurgt, hvilken smartphone der er den bedste, hvortil S-Voice svarede at det er HTC Trophy, hvilket er en Windows Phone enhed, det skriver wmpowerusers.com.

Men hvorfor lige HTC Trophy spørger du måske? S-Voice henter sine oplysninger fra forskellige internetdatabaser verden over, en af dem er Best Buy, som på tidspunktet for spørgsmålet, havde HTC Trophy på toppen af smartphone listen i USA.

Det er ikke lang tid siden at der blev spurgt om det samme til Siri på en iPhone 4S, hvor den svarede Nokia Lumia 900, som i USA er en populær telefon.

Dog kom der øget fokus på hvorvidt at svarene var ægte, eftersom man få dage efter offentliggørelsen af svaret fra Siri, ikke længere fik det samme svar, men at svaret var blevet ændret af Apple, til deres ”fordel”.