Samsung Note 5 ikke til Danmark foreløbigt

Fører-phabletten Note 5 fra Sydkoreanske Samsung er ude i sin femte udgave - men den kommer ikke til Danmark foreløbigt.

Samsung Note 5 ikke til Danmark foreløbigt

Note-serien er noget særligt for Samsung. Det er den sydkoreanske stjernetelefon hvor Samsung hælder maksimalt med features, know-how og funktioner i et stort og prægtigt format.

I år er Note 5 igen et udstyrsstykke, med 5,7 Quad HD storskærm, markedets nyeste og hurtigste processor, 4GB RAM og de mange pen-baserede funktioner.

Men den kommer ikke til Danmark lige foreløbigt. Ja, den kommer faktisk slet ikke til Europa.

Læs også: Samsung lancerer Galaxy Note 5 og kurvet Galaxy S6 edge+

Samsung: ingen nedprioritering

Galaxy Note 5 bliver nemlig forbeholdt det amerikanske og asiatiske marked. Fra officiel side lyder det dog, at Samsung vil se på mulighederne for en europæisk lanceret fremadrettet.

Hvorfor Europa ikke inkluderes blandt de første til at få glæde af den nye stjernemobil præciseres ikke. Samsung afviser dog, at beslutningen beror på et svigtende salg i det europæiske marked.