Samsung Omnia HD – de første indtryk

Testen af Omnia HD er i gang. Allerede nu kan du læse vores første indtryk af mobilen.

Samsung Omnia HD – de første indtryk

Omnia HD, som også hedder I8910 HD, er ganske stor, men den grundlæggende konstruktion er nok det bedste kvalitet vi længe har set.

Skærmen er af OLED-typen som byder på en enestående kontrast. Der er ingen tvivl om, at det ER fremtidens skærm.

Styresystemet i mobilen er S60 fra Symbian som også kendes fra Nokias modeller. I denne udgave opleves systemet hurtigt og små overgange mellem menuer og programmer giver lækkerhed over produktet.

Det er dog svært irriterende, at systemet ikke kan beslutte sig for, om man skal betjene mobilen stående eller liggende. I nogle programmer kræves input stående men resultatet vises liggende. Forsøger man f.eks. at skrive sms liggende og har brug for en kontaktperson, skal denne vælges fra adresselisten i stående tilstand.

Samsung I8910 HD Omnia HD, artikelfoto

Tastatur, beskeder og lyd.

Ved mails og sms-beskeder kan der vælges mellem T9-tastatur og fuld QWERTY (med æ, ø og å). Ordbogen virker ved T9 men ikke i QWERTY-tilstand. Alle onscreen bogstaver er lette at ramme og giver vibrationsrespons ved berøring.

Browseren til internet er ingen speciel god oplevelsen, men med lidt øvelse tror jeg man lærer at leve med den.

I salgspakken medfølger et in-ear headset som tilsluttes via 3,5 mm. stik i toppen af mobilen. Lydkvaliteten i musikafspillerne er godkendt. Men vi savner mulighed for at justere bas/diskant m.v. uafhængigt af foruddefinerede indstillinger.

Det er også muligt at hente podcasts ned til mobilen. Desværre har vi endnu ikke fundet nogle danske.

Gode indtryk

Omnia HD er på mange områder en fin oplevelse, men umiddelbart virker den mere som et “show off” / “se hvad man kan”, fremfor et totalt gennemført device.

Vi har kæmpet en hård kamp med at få synkroniceret kontakter fra Google Apps – kalender har vi foreløbig opgivet.

Snarest bringer vi flere indtryk af mobilen og den samlede test.

Læs også:
De første indtryk af Samsung Ultra Touch
Galleri: Se billeder af Samsung Omnia HD
Video: Vi pakker Omnia HD ud