Samsung opnår flot sikkerhedscertificering
Med den store fokus på sikkerhed i smartphones vil Samsung nok sidde med et stort smil, efter virksomhedens Knox-software har fået et såkaldt Common Criteria-certifikat, eller CC-certifikat.
Samsung lancerer Knox til en række Galaxy-enheder, heriblandt S4, Note 3 og S4 Mini.
Læs også: Dansk virksomhed vil sikre mod smartphone-spionage
CC-certifikatet er den mest anerkendte standard inden for sikkerhed, og gives kun efter en uafhængig vurdering efter flere parametre.
Denne standard er blevet til, for at virksomheder kan være sikre på, at de kan give deres medarbejdere adgang til følsomme oplysninger fra mobile enheder, og stadig være sikre på, at disse oplysninger er i sikkerhed.