Samsung pønser på at snigløbe Apple

Den evige krig mellem Samsung og Apple får måske endnu en facet, da rygter siger, Galaxy Note 4 kommer før iPhone 6

Samsung pønser på at snigløbe Apple

Baggrunden er indrømmet ikke den største, men ikke desto mindre er indicierne ikke til at tage fejl af. En Samsung-ansat i USA har fået at vide, at de ikke må tage ferie under IFA, men også perioden 15. til 28. september, og det får spekulationerne til at tage fart.

Dette kunne nemlig betyde, at Samsungs Galaxy Note 4 kommer på gaden 15. september, og derfor skal alle medarbejderne være til rådighed.

Læs også: Apple og Samsung begraver stridsøksen – dog ikke i USA

Det, at medarbejderne ikke skal tage til de varme lande i en periode, betyder selvfølgelig ikke, at der automatisk kommer en ny topmodel, men de omkringliggende forhold spiller også ind.

Samsung har allerede Samsung Galaxy Alpha ventende i kulissen, en telefon med 4,7” skærm og iPhone-lignende visuelle træk. Omkring en uge før Apple stærkt ventes at præsentere iPhone 6 holder Samsung Unpacked, hvor 5,7” store Galaxy Note 4 næsten med sikkerhed kommer.

Læs også: Samsung inviterer til ‘Unpacked’ ved IFA

Apple forventes derimod at præsentere både en 4,7” og 5,5” iPhone 6 den 9. september og sende dem i handlen omkring den 19. september. Samsung har altså mulighed for at sende to direkte konkurrerende telefoner på gaden kort tid før Apples.

Intet er sikkert, men der er en del, der peger mod, at Samsung og Apple vil få endnu et direkte opgør om ikke så længe.

Sagen videre

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 8/8/2014 kørte vi en artikel med fokus på Kinesisk regering nægter at købe Apple – Artiklen finder du her. De sidste nyheder om emnet finder du her.