Samsung præsenterer Galaxy Tab 3 Lite

Tech-giganten Samsung er nu klar med en Lite-version af deres tablet til de prisbevidste købere.

Samsung præsenterer Galaxy Tab 3 Lite

Der findes i forvejen et hav af tablets, der befinder sig i den prisbevidste ende af skalaen. Nu har Samsung præsenteret deres Galaxy Tab 3 Lite, som skal være med i kampen. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelse.

Den 7” tablet ligner umådelig meget sin forgænger, som tidligere har fået hårde ord med på vej fra Mobilsiden.dk. WSVGA skærmen har igen en opløsning på 1024 x 600 pixels. Enheden kommer præinstalleret med Android 4.2 Jelly Bean, og er drevet af samme 1.2GHz dual-core processor som Galaxy Tab 3. 

 

Galaxy Tab 3 Lite

Galaxy Tab 3 Lite måler 116.4 x 193.4 x 9.7mm, og vejer 310g. Bagsiden er udstyret med et 2MP kamera, og desværre intet kamera på fronten. 

Der er 1GB RAM at gøre godt med, og 8GB intern hukommelse, der kan udvides til 32GB efter ønske. Samsung lover desuden 8 timers afspilning fra batteriet på 3600 mAh.

Samsung oplyser, at enheden, der både kommer i sort og hvid, forventes klar i uge 5 og til vejledende priser på:

Galaxy Tab 3 Lite med WiFi 8GB – 1199,-

Galaxy Tab 3 Lite 3G 8GB – 1699,-