Samsung præsenterer telefon med WP 8 sidst på året

Samsung har officielt udmeldt, at de præsenterer en telefon med Windows Phone 8 i slutningen af 2012.

Samsung præsenterer telefon med WP 8 sidst på året

Der har længe været spekulationer om, hvor vidt Samsung havde til hensigt, at præsentere en telefon med Windows Phone.

Nu har Samsung løftet lidt af sløret under Mobile World Congress i Barcelona.

Matt Brum, der er Samsungs Head of product management, siger til TechRadar, at Samsung vil arbejde sammen med Microsoft på at sende en telefon med Windows Phone 8 på markedet i slutningen af året.

”Windows Phone 8 kommer i slutningen af året og vil øge kapaciteten på platformen” siger Matt Brum, der desuden fortæller at Samsung vil optimere deres produkter mod den kommende platform.