Samsung regnskab: Indtjeningen stiger

Det seneste Samsung-regnskab er opmuntrende læsning for investorer. Indtjeningen stiger for første gang i to år.

Samsung regnskab: Indtjeningen stiger

Efter næsten to år med dalende indtjening er Samsung igen på rette kurs, med en indtjening der hæver sig over resulatet fra forrige år.

Tredje regnskabskvartal 2015 byder på en profit på 7,39 billioner won for det sydkoreanske selskab, svarende til omkring 43,9 milliarder kroner – svarende til en fremgang på 80 procent i forhold til tredje kvartal 2014.

Se også: Apple løber med al mobilbranchens overskud

Samsung regnskab q3 2015

Mobilindtjening stagneret

Det positive resultat er dog ikke udtryk for et markant comeback i mobilafdelingen, hvor producenten siden 2014 har set mobilafdelingens indtjening mindske betragteligt.

Hvor Samsung igennem 2013 noterede sig for en profit på omkring 40 milliarder kroner per kvartal, viser resultatet fra sidste kvartal en profit på 14,3 milliarder. Et dyk der har manifesteret sig igennem det sidste år hvor mobilforretningens overskud har ligget mellem 10,4 og 16,4 milliarder.

Det gode resultat for sidste regnskabsperiode tilskrives især Samsungs display og chip-produktionsafdeling, som noterer sig for stærkt fremgang og en favorabel kursudvikling for den sydkoreanske møntfoged.

Samsung kæmper altså fortsat med at genskabe de favorable tider fra 2013, til trods for vellykkede og anmelderroste produkter i blandt andet S-seriens S6 og S6 Edge.

Læs også: Samsung bosser betaler en del af deres bonus tilbage