Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung sælger ud af deres processorer

Samsung sælger ud af deres processorer

Samsungs Exynos-processorer er nu at finde i en smartphone af et andet mærke.

Foto: Meizu

Når en smartphone-producent skal skabe en smartphone har udvalget af nøglekomponenter til processorer været begrænset. I dag er det kun et duopol bestående af Qualcomm og Mediatek der fremstiller de kritiske komponent til det åbne marked.

Alternativet er, at fremstille sine egne processorer, noget som kun de allerstørste aktører har ressourcerne til: Apple, Huawei og Samsung.

Sidstnævnte ser dog ud til, at sælge ud af deres teknologi, hvilket er tegn på at mere konkurrence vil komme til det kritiske marked.

Den første mobil med en Samsung-chip, men uden Samsung-logo, introduceres i dag af Meizu med deres M6s. Mobilen er en midrange smartphone der drives frem af en Samsung Exynos 7872 hexa-core processor. Det skriver Androidcentral.

Den komponent minder om den der i dag driver Samsung nyeste smartphone, Galaxy A8 (2018), frem. Her finder du et 2+4 setup, med to kraftige kerner suppleret af 4 strømbesparende processorkerner samt en Mali G71 grafik og irisscanner-support. I Galaxy A8 finder du dog en 2+6 anordning som snurrer hurtigere men ellers følger samme opskrift.

Udover sin særlige processor byder Meizu 6S på et miks af mellemklasse og budgetkomponenter. Her finder 3GB RAM, 3.000 mAh batteri, et 5,7” HD+ 18:9 display samt et 16 megapixel kamera.

Som Meizus øvrige smartphones, bliver Meizu M6s næppe markedsført på vores breddegrader.

Se også:  Samsung lancerer Exynos 9810: Processoren i Galaxy S9

Samsungs Exynos 7872 processor bliver at finde i andet end en Samsung-smartphone
Samsungs Exynos 7872 processor bliver at finde i andet end en Samsung-smartphone
Foto: Samsung

Samsungs procesteknologi, de fabriker der fremstiller de forskellige chipkomponenter, bliver i dag benyttet af andre konkurrerende selskaber. Visse af Apples A-processorer bliver fremstillet af Samsungs komponent-afdeling.

Netop komponentafdeling har været særlig succesrig for selskabet. I Samsungs nyeste regnskab kunne næsten to tredjedel af tech-gigantens overskud tilskrives afdelingen.

Se også  Meizu lancerer ny turboladning: Fra 0-100 % på 20 minutter

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies