Samsung sænker snart priserne på Galaxy S6 og S6 edge

Grundet skuffende salgstal for Galaxy S6 og Galaxy S6 edge vil Samsung i den kommende tid sænke priserne på topmodellerne for at sætte skub i salget igen.

Samsung sænker snart priserne på Galaxy S6 og S6 edge

Hvis du overvejer at investere i Samsungs nuværende topmodeller, enten Galaxy S6 eller Galaxy S6 edge, bør du formentlig vente et kort stykke tid med at slå til.

Ifølge CNET fortæller en kilde bekendt med Samsungs planer, at man i forbindelse med dagens tidligere offentliggørelse af regnskabet for 2. kvartal 2015 vil sænke priserne på de to topmodeller.

Det skyldes, at Samsung ikke har kunne leve helt op til de forventninger, der var sat af analytikerne. Fortjenesten for verdens største producent er således faldet 8 % fra 42,5 mia. kroner sidste år til 39,1 mia. i år.

Læs også: Smartphone salget steget med 12%, Samsung er stagneret

Derfor vil Samsung skrue ned for prisen på de to topmodeller for at sætte gang i indtjeningen igen, inden turen kommer til firmaets næste store sats: Galaxy Note 5 og Galaxy S6 edge+, som bliver præsenteret ved den næste Unpacked-event om to uger.

Efterspørgslen for forårets Samsung-topmodel og den kurvede variant var så enorm, at Samsung ikke kunne følge med, da langt flere købere slog til den første måned end forventet.

Læs også: Disse topmodeller kan du forvente dette efterår

Samsung melder endnu intet om, hvornår du kan forvente at købe Galaxy S6 eller Galaxy S6 edge til en billigere pris, men mon ikke der sker noget efter lanceringen den 13. august? Det vil kun tiden vise.

Hvis tålmodigheden ikke kan række til det kommende prisfald fra Samsung selv, kan du ty til de mange forhandlere på Mobilpriser.dk, der fører telefonerne. Her er prisen gradvist faldet, og du kan derfor få den billigste variant af Samsung Galaxy S6 med 16 GB lagerplads fra 4.794 kroner modsat den vejledende pris fra marts måned til 5.499 kroner.