Samsung skærer ned på 10% af toppersonalet [UPDATE]

Samsung indleder en prikkerunde i hovedkvarteret, for at komme tilbage på ret kurs.

Samsung skærer ned på 10% af toppersonalet [UPDATE]

Samsung har tabt terræn til Apple og kinesiske rivaler, og det får bestyrelsen til at varsle fyringer i de øverste lag af organisationen. Det skriver Bloomberg.com.

Ifølge den koreanske avis Economic Daily vil staben reduceres med 10 procent, og avisen understreger at det især bliver i hovedkvarteret, blandt HR-, PR- og finansafdelingerne at fyringerne vil foregå.

Trækket kommer i kølvandet på fem måneders nedtur i mobilmarkedet, hvor selskabet har set sin markedsværdi krympe med 250 milliarder kroner. Samtidig er selskabets globale markedsandel faldet med 3 procentpoint i andet kvartal 2015 og Samsung har mistet deres førerposition i Kina.

Læs også: Smartphone salget steget med 12%, Samsung er stagneret

De sløje resultater vurderes at komme fra topmodeller som ikke performede så godt som forventet. Hvor Samsung omsatte for 1.150 milliarder kroner i fjor, regner Bloomberg med en omsætning på 1.120 milliarder kroner i 2015.

Samsung er dog fortsat unægtelig en kæmpe på tech-scenen, med knap 99.000 ansatte ved udgangen af juni måned.

Denne uge bød også på dystre meldinger fra konkurrenten HTC, der måtte se sig puffet ud af det taiwanesiske Top 50 børsindeks.

[UPDATE]

I et en udtalelse til koreanske Yonhapnews afviser en talsmand for Samsung rygterne og understreger, at der alene vil være tale om en intern rokade i det administrative lag.

Selskabet anslås til at have omkring 1.000 ansatte i management-stillinger. Yonhapnews rapporter samtidigt, at selskabet i år har valgt at fastfryse lønninger for første gang siden 2009.