Samsung skyder tilbage mod NVIDIA med søgsmål

NVIDIA har sagsøgt Samsung, men nu gør Samsung det samme mod NVIDIA på grund af benchmarks

Samsung skyder tilbage mod NVIDIA med søgsmål

Først var det NVIDIA, der sagsøgt Samsung og Qualcomm, fordi de mente, at Samsung og Qualcomm overtrådte nogle patenter. Nu trækker Samsung så NVIDIA i retten for mere eller mindre præcis det samme.

Samsung beskylder NVIDIA for at have overtrådt 6 patenter, der tilhører koreanerne, og derudover at snyde i de såkaldte benchmarks med NVIDIA Shield Tablet.

Læs også: Ny patentkrig: Samsung risikerer amerikansk salgsforbud

Beskyldningen omkring benchmarks går på, at NVIDIA skulle have snydt med tallene i sammenligning med Samsung Galaxy Note 4.

NVIDIA har ikke overraskende meldt ud, at man har testet tabletten og telefonen efter bogen, og at Samsung ikke har noget at komme efter. Dermed er der lagt op til lidt juridisk tovtrækkeri mellem de to store firmaer.