Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung sløjfer 120 Hz på Galaxy S20-seriens højeste opløsning

Samsung sløjfer 120 Hz på Galaxy S20-seriens højeste opløsning

I det, der højst sandsynligt er et forsøg på at forbedre batteritiden, har Samsung valgt at WQHD ikke skal understøtte 120 Hz.

Foto: Samsung

Vi er mindre end en måned fra lanceringen af Samsungs kommende flagskibsserie, Galaxy S20. S20-serien forventes lanceret til Samsungs Unpacked-arrangement, tirsdag den 11. februar.

Læs også: Samsung Galaxy S20 og Fold 2 lanceres den 11. februar

Med så kort tid til lanceringen, er der naturligvis godt gang i rygtebørsen, som de seneste måneder har givet os et meget godt billede af, hvad vi kan forvente os af de kommende telefoner.

Det skulle være mere eller mindre sikkert, at Samsung Galaxy S20 får en 6,2-tommer-skærm, S20+ får en 6,7-tommer-skærm og den store Samsung Galaxy S20 Ultra får en skærm på hele 6,9 tommer. Samsung skulle også være parate til at følge flere af konkurrenterne, og opgradere skærmenes opdateringshastighed fra 60 Hz til 120 Hz.

Læs også: Rapport: iPhone 12 får 120Hz display

Ifølge Samsung-tipsteren, Ice Universe, som er kendt for ofte at ramme rigtigt med sine forudsigelser, vil der dog være en begrænsning i opdateringshastigheden hos de kommende telefoner. Ice Universe skriver således i et opslag på Twitter, at den højeste opløsning - den, der hedder WQHD - kun vil understøtter 60 Hz. Det betyder ifølge Ice Universe, at de 120 Hz kun vil være tilgængelige med en FHD-opløsning.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S10 og 10+

Der kan være flere grunde til, at Samsung vælger at begrænse skærmene på den måde, men den mest nærliggende årsag er batteritiden. Samsung laver som bekendt nogle af markedet bedste displays, som ofte byder på en høj pixeltæthed. Den høje pixeltæthed kombineret med en opdateringsfrekvens på 120 Hz, vil uden tvivl koste en masse batteritid, hvilket Samsung sandsynligvis forsøger at undgå.

Vil I helst have den højeste opløsning med 120 Hz eller den længste batteritid?

Sammenlign priser på Samsung Galaxy

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies