Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung udvikler ny batteriteknologi: Fra 0-100 på 12 minutter

Samsung udvikler ny batteriteknologi: Fra 0-100 på 12 minutter

Samsung har udviklet og patenteret en ny type batteri til smartphones, som lades op på kun 12 minutter og har 45 % større kapacitet end normale batterier.

Samsung har opnået lidt af en milepæl. Datterselskabet Samsung Advanced Institute of Technology (SAIT) har nemlig udviklet en helt ny type af batterier til blandt andet smartphones, som overgår de nuværende lithium-ion-batterier på alle punkter. Det skriver ZDNet.

Helt konkret oplyser Samsung, at det nye batteri kan blive opladet fem gange hurtigere end normale batterier. Dermed vil en fuld opladning kun tage 12 minutter - og det sker inden for en temperatur på 60 grader, som gør, at teknologien er sikker at anvende i forbrugerelektronik.

Også kapaciteten er forbedret i det nye batteri - helt præcist med intet mindre end 45 %. Et batteri på 3.000 mAh får altså pludselig en kapacitet på 4.350 mAh.

Læs også: Kilde: Samsung giver et smugkig på S9 til januar

Til at opnå det nye gennembrud har Samsung gjort brug af materialet grafen - også kaldet et vidundermateriale, fordi det besidder flere utrolige evner. En af evnerne ved grafen er, at det er en utrolig god elektrisk leder på grund af dets struktur bestående af carbonatomer - læs mere om det her.

Sådan ser boldene af grafen ud under et mikroskop.
Sådan ser boldene af grafen ud under et mikroskop.
Foto: Nature.com

Samsungs nye type batteri består af mikroskopisk små ’bolde’ i en popcorn-lignende struktur fremstillet af grafen. De anvendes som anode og katode i et lithium-ion-batteri. Boldene bliver lavet ved at bruge stoffet silica til at syntetisere grafen - altså at få dem til at reagere med hinanden. De nærmere tekniske detaljer om, hvordan den nye batteriteknologi fungerer, kan du læse i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor Samsung har offentliggjort resultaterne.

Derfor er teknologien også straks blev patenteret i både hjemlandet Sydkorea og USA. Det er endnu uvist, hvornår vi kommer til at se teknologien i fremtidens forbrugerelektronik. Det er dog absolut muligt, at det kommer til at ske inden for en nær fremtid. Samsung Advanced Institute of Technology (SAIT) stod nemlig også bag udviklingen af QLED-skærmteknologi, som nu er at finde i Samsungs tv.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies