Samsung undervurderede Galaxy S6 Edge-efterspørgslen

Samsung har ikke været i stand til at forudsige den voldsomme efterspørgsel for Galaxy S6 Edge, der er opstået.

Samsung undervurderede Galaxy S6 Edge-efterspørgslen

Efterspørgslen for Samsungs kurvede Galaxy S6 Edge er langt større, end hvad Samsung selv har formået at forudsige.

Det er en anonym kilde i industrien, der i dag fortæller dette til den største avis i Korea, Yonhap News. ”Udbuddet kan næppe imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel for tiden,” fortæller kilden også til avisen.

Læs også: Nokia N1-tablet møder kæmpe efterspørgsel

En anden koreansk avis, Etnews, fortæller, at Samsung oprindeligt planlagde at sætte 8 millioner Galaxy S6- og 4 millioner Galaxy S6 Edge-varianter i produktion, men efterspørgslen for dem begge er så høj, at ordrene løber op i hele 15 millioner af den normale Galaxy S6 og 5 millioner af den kurvede udgave.

I april måned formår Samsung at skrue det samlede antal af producerede Galaxy S6-smartphones op på 13 millioner. Der er derfor forsat et godt stykke op til de rygtede i alt 20 millioner efterspurgte enheder.

Læs også: I 2015 vil der være flere abonnementer end mennesker på jorden

Samsung Galaxy S6 kom i handlen lørdag den 11. april i Danmark samtidig med 19 andre lande, hvor de to telefoner, vurderet ud fra forhandlernes lagerstatus herhjemme, ser ud til at være en mangelvare flere steder.