Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs Galaxy A9 med fire bagkameraer kan nu købes

Samsungs Galaxy A9 med fire bagkameraer kan nu købes

Samsung Galaxy A9, med hele fire bagkameraer, er fra i dag klar til salg.

Samsung Galaxy A9 til højre.
Samsung Galaxy A9 til højre.

Først så vi Huawei introducere deres tredobbelte kamera i P20 Pro, men de blev i oktober måned overgået af Samsungs firedobbelte bagkamera i Galaxy A9. Det er første gang vi har set en Samsung med mere end to kameraer på bagsiden. Men det mest overraskende er, at introduktionen sker på en mellemklasse telefon. 

Samsung Galaxy A9 har nemlig en vejledende pris på 4.499 kroner, men praler med et 24 megapixel primært kamera, en 120 graders ultra vidvinkel, en kameralinse til dybde/bokeh effekt og den sidste linse til 2x optisk zoom. Man får svært ved at komme udenom fleksibiliteten i dette kamera.

Læs også: Samsung lancerer Samsung Galaxy A9 med hele fire bagkameraer

Jimmy Voss, der er Head of Sales for IM for Samsung Danmark, siger om A9:

"Galaxy A9 er et godt eksempel på vores vision om at gøre meningsfuld innovation tilgængelig for alle. Vi ser A-serien som en perfekt kombination af det bedste fra vores flagskibstelefoner, men med plads til nye innovationer inden for f.eks. kamerateknik. Det er noget, som vi ved, at mange af vores brugere efterspørger"

Samsung Galaxy A9 i sort
Samsung Galaxy A9 i sort
Foto: Samsung
Samsung Galaxy A9 i lemonade blå
Samsung Galaxy A9 i lemonade blå
Foto: Samsung
Samsung Galaxy A9 i bubblegum pink
Samsung Galaxy A9 i bubblegum pink
Foto: Samsung

Samsung Galaxy A9 har 128GB lagerplads

Galaxy A9 har fået hele 128GB lagerplads, hvor man endda kan udvide med 512GB MicroSD. Det burde være nok til de fleste. Derudover byder den på et mellemklasse chipsæt fra Qualcomm, nemlig Snapdragon 660 og dertil 6GB RAM. 

Batteriet er på 3800 mAh og der understøttes hurtigopladning. Den er med ægte Dual Sim, hvilket betyder der er plads til to simkort og et MicroSD på samme tid.

Herunder er de fulde specifikationer.

Specifikationer på Galaxy A9

Samsung Galaxy A9 (2018) specifikationer
Mål og vægt 162,5 x 77 x 7,8 mm , 183 gram
Skærm 6,3 tommer Super AMOLED, 1080 x 2220 pixel, 18,5:9
Processor Snapdragon 660
Batteri 3.800 mAh med hurtigopladning
RAM / Internt Lager 128GB / 6GB med plads til MicroSD op til 512GB
Kamera Bagkamera 24MP f/1,7 og 8MP f/2,4 ultra vidvinkel og 5MP dybdesensor, frontkamera 24MP f/2
Software Samsung Experience 9.0 med Android 8.0 
Andet Plads til 2 simkort + MicroSD, Bluetooth 5.0, Dolby Atmos, USB-C indgang, 3,5 jackstik
Vejledende pris 4.499 kroner

Samsung Galaxy A9 kan købes fra den 26. november

Samsung Galaxy A9 lander i butikkerne fra i dag og vil kunne findes i udvalgte elektronikbutikker og teleselskaber. 

Vi du have mulighed for at vinde en Galaxy A9, så kan du deltage i et event, som Samsung Danmark afholder fredag den 30. november. Det sker i Elgiganten på Strøget i København. Her vil desuden være et specialtilbud til den første 50.

Test: Samsung Galaxy Tab A 10,5 - En fin prisbillig tablet

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies