Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs iPad Pro konkurrent i butikkerne i morgen

Samsungs iPad Pro konkurrent i butikkerne i morgen

I morgen lander Samsungs seneste tilføjelse af avancerede tablets, Galaxy Tab S6, i butikkerne.

Foto: Mobilsiden

Fra og med fredag den 23. august kan Samsungs seneste tilføjelse af avancerede tablets, Galaxy Tab S6, købes i butikkerne. I en pressemeddelse skriver Samsung, at Galaxy Tab S6 er en innovativ videreudvikling af sine forgængere med en række forbedringer i ydelse såvel som i signaturværktøjet S Pen.

Galaxy Tab S6 er Samsungs første tablet med 7nm processor, som giver kraftfuld ydelse, fingeraftrykslæser på skærmen, dobbelt hovedkamera samt signaturværktøjet S Pen med 10 timers batteritid, Bluetooth og bevægelsessensor.

Samsung skriver:

Lad kreativiteten flyde med en opdateret version af det kreative signaturværktøj S Pen
Galaxy Tab S6 kommer med en ny version af Samsungs signaturværktøj S Pen, et mangesidigt værktøj til kreativitet og produktivitet. S Pen til Galaxy Tab S6 har nu bevægelsessensor og fjernkontrol for eksempel til at tage billeder, starte en videooptagelse eller bladre i sine fotoalbums uden at have Galaxy Tab S6 i hånden.

Topydelse for flere funktioner
Samsung præsenterer sit første dobbeltkamera med ultravidvinkellinse til tablets med Galaxy Tab S6, som gør det muligt for brugeren at fange motiver helt præcist, som de selv ser det gennem 123 graders synsfelt. Avanceret teknik tilpasser effekter og indstillinger automatisk for at hjælpe brugerne med at tage professionelle billeder. For bedste spil- og filmoplevelse har Galaxy Tab S6 en 10.5” Super AMOLED-skærm, som nu understøtter HDR10+, kombineret med fire højttalere der er kalibreret af AKG med Dolby Atmos. Intelligent hard- og software giver nemmere og sjovere spiloplevelser med blandt andet optimal FPS, minimal skærmforsinkelse og kortere opladningstider.

Hjemmets midtpunkt har fået nye funktioner - Daily Board bliver familiens naturlige opslagstavle
Gennem Daily Board kan familien se fotoalbums, dagens vejr, håndtere noter, styre musik og holde styr på kalenderen - alt sammen på ét sted. Med hjælp fra den skræddersyede Pogostand bliver Galaxy Tab S6 en naturlig del af hjemmet, i form af en digital opslagstavle - altid opladt og altid på.


Foto: Androidheadlines.com

Galaxy Tab S6: Specifikationer

Specifikationer på Samsung Galaxy Tab S6
Mål og vægt 244,5 x 159,5 x 5,7 mm
420 gram
Skærm 10.5”WQXGA, Super AMOLED
Processor 7nm 64-bit Octa-core processor (Max. 2.8 GHz + 2.4 GHz + 1.7 GHz)
Batteri Tablet: 7,040mAh, Hurtigladning. S Pen: 0.35mAh
Lagerplads 128GB, MicroSD (Op til 1TB)
RAM  6GB
Kamera 8MP (Front), 13MP + 5MP (Bag)
Audio 4 højttalere af AKG med Dolby Atmos®
Andet 2 MICs
Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac 2.4G+5GHz, MIMO, Wi-Fi Direct, Bluetooth® 5.0
Farver: Mountain Gray, Cloud Blue, Rose Blush
Video Optagelse: UHD 4K (3840x2160) @ 30fps Afspilning: UHD 8K (7680 x 4320) @30fps

Samsung Galaxy Tab S6: Pris og tilgængelighed

Galaxy Tab S6 har salgsstart 23. august og kommer i farverne Mountain Gray, Cloud Blue og Rose Blush med en anbefalet pris på 5.999 DKK for WiFi-version og 6.499 DKK for 4G-version.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies