Samsungs KitKat opdateringsliste lækket

En oversigt over Android 4.4 KitKat-opdateringer for nogle af Samsungs smartphones har set dagens lys

Samsungs KitKat opdateringsliste lækket

Samsung har en oversigt over, hvornår Android 4.4 KitKat er klar til deres forskellige enheder, og den liste har sitet sammobile.com fundet frem til.

På listen ses, at der i denne måned og juni måned blandt andet vil komme en opdatering til Galaxy S4 Mini, Galaxy Note II LTE og Galaxy S3 LTE.

Ikke-LTE udgaven af Galaxy S3 ser ikke ud til at få en KitKat-opdatering foreløbig, og ifølge endnu et dokument, som sammobile.com har fået fat i, skulle det være fordi, der er problemer med at få TouchWiz-applikationerne til at fungere.