Samsungs kommende Galaxy Watch Active får One UI

Samsung er på vej med et nyt smartwatch, Galaxy Watch Active. Billeder viser hvordan Samsungs One UI ser ud på håndleddet.

Samsungs kommende Galaxy Watch Active får One UI

Samsungs Unpacked event, som skydes i gang i næste uge, ser ud til at byde på lidt af hvert. Det ser ud til at vi får både Galaxy S10, den foldbare Galaxy F, Galaxy Buds trådløse hovedtelefoner og Samsungs næste smartwatch: Galaxy Watch Active.

Vi har tidligere skrevet om uret, men nu er der flere spændende informationer om det. Som den første wearable, så får Galaxy Watch Active nemlig Samsungs nye brugerflade, One UI. En brugerflade som allerede findes på Galaxy S9 og Galaxy Note9, som også senere kommer til ældre modeller.

Den nye brugerflade til smartwatches bygger på Tizen, som Samsung også tidligere har anvendt. Med Watch Active dropper Samsung drejeskiven, som man tidligere kunne navigere med i fx Galaxy Watch, men navigationen sker direkte på skærmen og via to fysiske knapper. Det nye One UI udnytter urets OLED skærmen, ved at benytte sort som den primære farve. Det sparer batteri og ser godt ud på denne skærmteknologi.

Læs også: Sådan kommer Galaxy Watch Active til at se ud

Her er billeder af One UI på uret:

galaxy watch active
Foto: Sammobile
Galaxy Watch Active
Foto: Sammobile
Galaxy Watch Sport
Samsung Galaxy Watch kommer i tre farver. Sort, blå og lyserød/guld. Foto: Tigermobiles.com

Samsung Galaxy Watch Active kommer til at byde på en 1,1 tommer AMOLED skærm med en opløsning på 360×360 pixel. Altså mindre end Gear Sport og Galaxy Watch. Chipsættet er Samsungs Exynos 9110, som akkompanieres af 768MB RAM og 4GB lagerplads, WiFi, Bluetooth 4.2, GPS og NFC. Batteriet er kun på 236 mAh, men batteritiden må vi vente med at opleve.

Samsungs Unpacked event løber af stablen den 20. februar.

Læs også: Nye videoer bekræfter tre kernefunktioner i Samsung Galaxy S10