Samsungs kvartalsregnskab viser rekordstor indtjening

Knap 10 milliarder dollars har Samsung tjent på driften i tredje kvartal, et rekordstort beløb for dem.

Samsungs kvartalsregnskab viser rekordstor indtjening

Pengene strømmer ganske enkelt ind hos det Sydkoreanske konglomerat. Tredje kvartal byder på et driftsoverskud på 9,6 milliarder dollars (~51 milliarder kroner) – 2,64 milliarder dollars mere end foregående kvartal.

Det blev for et par måneder siden spået, at tredje kvartal ville blive fantastisk for Samsung, og det har i den grad holdt stik.

Selv om sidste kvartal viste, at salget af smartphones var ved at flade ud, har det ikke påvirket Samsung synderligt. Takket være de billige versioner af Galaxy-serien og deres indtjening fra hukommelses-chips holder de møllen i fuld sving.