Samsungs planer for udrulningen af Android 6.0 afsløret

En oversigt over hvornår opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow er ude til Samsung-smartphones er lækket. Se hvornår du kan forvente den nye software.

Samsungs planer for udrulningen af Android 6.0 afsløret

De fleste producenter arbejder netop nu på højtryk for at få Googles seneste Android-software, version 6.0 Marshmallow, ud til udvalgte smartphones.

Det gælder også Samsung, der, som en af de eneste producenter, endnu mangler at melde officielt ud hvilke modeller, der kan opgraderes til Marshmallow.

Læs også: Google 6.0 Marshmallow spreder sig så småt

I mellemtiden er en intern oversigt over Samsungs planer for udrulningen af Android 6.0 tilsyneladende sluppet ud i offentligheden, og hvis den står til at passe, vil softwaren udrulles ad tre omgange.

Første udrulning i december

Den første udrulning gælder de seneste topmodeller, som er lanceret inden for det sidste halvandet år med Galaxy S5 som den ældste. Af tabellen fremgår det, at Note 5 og Galaxy S6 edge+ får opgraderingen som de allerførste i løbet af december måned, mens Galaxy S6 og Galaxy S6 edge følger måneden efter. Derefter kommer Galaxy Note 4 og Note edge i februar måned.

De to sidste modeller på listen, Galaxy S5 og Galaxy Alpha, afventer fortsat godkendelse, og der er derfor endnu ingen dato for, hvornår softwaren forventes klar, lyder det.

Model Modelnummer Status Forventes klar
Galaxy Note 5 SM-N920G Godkendt December 2015
Galaxy S6 edge+ SM-G928G Godkendt December 2015
Galaxy S6 SM-G920I Godkendt Januar 2016
Galaxy S6 edge SM-G925I Godkendt Januar 2016
Galaxy Note 4 SM-N910G Godkendt Februar 2016
Galaxy Note edge SM-N915G Godkendt Februar 2016
Galaxy S5 SM-G900G Afventer godkendelse Ikke tilgængelig
Galaxy Alpha SM-G850Y Afventer godkendelse Ikke tilgængelig

Galaxy A- og E-serien følger derefter

De lækkede oplysninger afslører også en anden og senere udrulning, som gælder modeller i A- og E-serien. For alle seks modeller er der ingen godkendelse klar, og det vides heller ikke, hvornår de modtager Android 6.0 Marshmallow. At dømme ud fra den første udrulning vil det i hvert fald blive efter februar måned.

En tredje udrulning vil også finde sted, men først når de indledende tests er påbegyndt. Hvad det helt præcist dækker over, hvilke smartphones der indgår og hvornår er alt sammen uvist på nuværende tidspunkt.

Model Modelnummer Status Forventes klar
Galaxy A8 SM-A8000 Afventer godkendelse Ikke tilgængelig
Galaxy A7 SM-A700F Afventer godkendelse Ikke tilgængelig
Galaxy A5 SM-A500F Afventer godkendelse Ikke tilgængelig
Galaxy A3 SM-A300F Afventer godkendelse Ikke til gængelig
Galaxy E7 SM-E700H Afventer godkendelse Ikke tilgængelig
Galaxy E5 SM-E500H Afventer godkendelse Ikke tilgængelig

Hold dig opdateret om Android 6.0 Marshmallow

Da fremgangsmåden og antallet at understøttede modeller varierer utroligt meget fra producent til producent, har Mobilsiden samlet en stor oversigt over producenternes udrulning af Android 6.0 Marshmallow.

Læs også: Får min telefon Android 6.0 Marshmallow – og hvornår?

Der sker jævnligt nyt på den front, og derfor opdateres oversigten også i takt med, at der kommer nye oplysninger. Du kan derfor bruge oversigten til at holde dig opdateret med det nyeste fra producenten bag din smartphone for at blive klogere på, hvornår den seneste udgave af Android er på vej – hvis den vel at mærke understøttes.

Efterfølgende nyt

Historien døde ikke med det samme. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 17/11/2015 kørte vi en opfølgning med et indlæg om Apple hiver 94 % af overskuddet hjem i 3. kvartal – Følg den videre udvikling her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..