Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs seneste laptop går 23 timer på en opladning

Samsungs seneste laptop går 23 timer på en opladning

Samsung har netop lanceret Galaxy Book S - en bærbar computer klar til 4G-forbindelse og med op til 23 timers batteritid.

Foto: Samsung

Der er rigtig mange gode bærbare computere med lang batteritid på markedet, men batteri kan man altid bruge mere af. Samsungs nyeste bud på en bærbar er Galaxy Book S, der ifølge producenten holder helt op til 23 timer på en opladning. 

Samsung Galaxy Book S er en lille og let sag med en 13 tommers touchskærm og en Qualcomm Snapdragon 8cx processor. Chipsættet er ikke ligefrem det kraftigste på markedet, men har i stedet fokus på batteritid. 

Qualcomm Snapdragon 8cx er bygget på 7 nanometer teknologi og udviklet til brug i computere. I forhold til forgængere, Galaxy Book, er CPU ydelsen op til 40 procent bedre og grafikydelsen op til 80 procent. Chipsættet kræver ikke aktiv køling, så Galaxy Book S indeholder ingen aktiv køling, hvilket giver en helt lydløs computer.

23 timers video på en opladning

Ifølge Samsung får man altså hele 23 timers videoafspilning på Galaxy Book S, men mon ikke det viser sig at være noget lavere i virkeligheden. 

Den er på software-siden udstyret med Windows 10 og man kan vælge i mellem 256 og 512GB lagerplads, som kan udvides med op til 1 terabyte. Med det nye Snapdragon 8cx kommer support for 4G mobildata, så man også kan være forbundet på farten. 

Samsung Galaxy Book S kommer i to farver: grå og guld. Vægten er på under 1kg og den kommer med USB-C opladning. Vi ved endnu ikke om den kommer til Danmark, men vi er i gang med at undersøge det. Prisen bliver 999 dollars, så lige under 7.000 danske kroner.

Opdaterning: Vi kan bekræfte at Samsung Galaxy Book S kommer til Danmark. Det bliver i løbet af fjerde kvartal og prisen bliver omtrent 8.599 kroner.

Specifikationer på Samsung Galaxy Book S

  Samsung Galaxy Book S
Mål og vægt 305,2 x 203,2 x 6,2-11,8 mm
960 gram
Skærm 13,3’’ FHD TFT (16:9)
Touch: 10-point multi-touch screen
Chipsæt Qualcomm Snapdragon 8cx
7nm 64-bit Octa-core processor
Batteri 42Wh, up to 23 hours video playback
RAM 8GB RAM (LPDDR4X)
Lagerplads 256 / 512GB
microSD slot (up to 1TB)
Kamera 720p HD
Software Windows 10
Andet Gigabit LTE
Bluetooth 5.0
fingerprint sensor
Dolby Atmos

Foto: Samsung
Foto: Samsung
Foto: Samsung
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies