SanDisk klar med “write-once” hukommelseskort

SanDisk er endelig klar med hukommelseskort, som ikke kan overskrives. De bliver dog ikke nemme, at få fat i.

SanDisk klar med “write-once” hukommelseskort

SanDisk har leget med tanken længe, og nu er "write-once" hukommelseskort klar til dem, der skulle ønske det. Med et WORM-kort, som SanDisk kalder dem, kan man kun lægge data på kortet én enkelt gang. Herefter kan det kun læses – ikke overskrives.

WORM-kort er beregnet til industrier, hvor elektronisk information ikke må gå tabt. Det kunne være til politi-rapporter, retsreferater, elektronisk stemmevalg og lignende.

Ifølge SanDisk er der ingen mulighed for fysisk, at fjerne data på hukommelseskortene. Men mon ikke hackere nok skal ændre på det. Udelukker man hackere har kortene en levetid på 100 år under de rette omstændigheder.

Kortene findes indtil videre kun i en størrelse på 128 MB. Prisen er ikke oplyst, og man skal sende en officiel forespørgsel for, at få den at vide.