Se Android Lollipops nye godbid

Der er altid en sjov lille godbid gemt i Android - de såkaldte easter eggs - og her er det seneste fra Google

Se Android Lollipops nye godbid

Google har længe gemt en sjov lille ting i Android under indstillingerne i Android, som tit har noget med versionen af Androids navn at gøre. Det har været svævende Jelly Beans, svævende is og nu kan vi også se det, der kommer i næste omgang.

Læs også: Disse mobiler og tablets får Android Lollipop

I Android 5.0 Lollipop har Google også nogle slikkepinde med i deres lille godbid, men det er ikke den eneste reference. Noget af det mest omtalte i år på software-siden, især hvis man ikke tæller styresystemer med er klar til at drive folk til vanvid igen.

Den kendte Androide skal nemlig navigere under og over slikkepinde, mens den flyver gennem luften uden noget klart mål – ligesom Flappy Bird.

Læs også: Android Lollipop er landet – De 10 bedste nyheder

Udviklernes tidlige kig på Android 5.0 har dette lille spil indkluderet, og på YouTube har Sam Nalty været så flink at vise det frem. Og det er det, I kan se herunder.

Hvis man ikke er klar over det i forvejen, kan man også se, hvor man finder Googles godbidder, hvis man følger med i starten.