Se DR TV på din smartphone

Efter flere års vente tid, så er DR NU endelig klar til mobileenheder.

Se DR TV på din smartphone

Som vi tidligere har skrevet, så har Danmarks radios specielle udgave af DR NU til mobileenheder været udsendt i en offentlig beta version siden starten af marts måned. Nu ser det ud til tjenesten langt om længe har overstået beta fasen.

DR NU til mobileenheder benytter, modsat desktop versionen, HTML5 i kombination med H.264 videofiler, hvilke gør tjenesten meget velegnet til mobileenheder såsom mobiltelefoner og tablets.

Samtidig så tilbyder tjenesten tre forskellige streams (lav, mellem og høj), så man har mulighed for at streame DRs indhold, selvom ens data forbindelse ikke er optimal. Dette er specielt velegnet ved streaming over 3G netværk.

DR NU virker officielt på iOS og Android enheder, mens Windows Phone stadigvæk er ude i kulden.

I følge “rygters bureau” arbejder DR også på en HTML5 desktop version, så danskerne langt om længe kan tilgå DR NU helt uden brug af Adobe Flash formatet, som i dag er et krav for at benytte DR NU på Windows, Linux eller Mac OS computere. Vi har dog ikke kunnet få dette officielt bekræftet.

DR NU kan tilgås på adressen www.dr.dk/nu eller på den direkte adresse til mobileenheder www.dr.dk/nu-mobil/

Læs også:
 – DR snart klar med mobilstreaming
 – DRs TV på vej ud på mobilen
 – Bliv beta-tester for DR NU