Se hvornår Samsungs mobiler får Android 9 Pie

Samsung har offentliggjort en komplet liste over smartphones og tablets, som får opdateringen til Android 9 Pie - og ikke mindst hvornår.

Se hvornår Samsungs mobiler får Android 9 Pie

Har du en nyere tablet eller smartphone fra Samsung, og venter du på opdateringen til den nyeste Android-version, Android 9 Pie? Så er der godt nyt, for Samsung har for nyligt udgivet en liste over alle enheder, som opdateres til den nyeste Google-software. Listen viser også, hvornår du kan forvente at få opdateringen.

Læs også: Android 9 Pie: Opdateres min mobil – og hvornår?

Samsung offentliggjorde listen den 24. december via Samsung Member-appen. Sammobile har taget et skærmbillede af listen, og du kan derfor nedenfor se alle Samsung-enheder, som opgraderes til Android 9 Pie og hvornår det kommer til at ske.

Disse telefoner får Android 9 Pie i 2019:
Januar:

  • Samsung Galaxy S9
  • Samsung Galaxy S9+

Februar:

  • Samsung Galaxy Note9

Marts:

  • Samsung Galaxy S8
  • Samsung Galaxy S8+
  • Samsung Galaxy Note8

April:

  • Samsung Galaxy Tab S4 10.5
  • Samsung Galaxy A8 2018
  • Samsung Galaxy A8+ 2018
  • Samsung Galaxy A7 2018
  • Samsung Galaxy A9 2018

Maj:

  • Samsung Galaxy J4
  • Samsung Galaxy J4+
  • Samsung Galaxy J6
  • Samsung Galaxy J6+
  • Samsung Galaxy A8 Star

Juli:

  • Samsung Galaxy J7 2017

August:

  • Samsung Galaxy J7 Duo

September:

  • Samsung Galaxy Tab S3 9.7
  • Samsung Galaxy Xcover4
  • Samsung Galaxy J3 2017

Oktober:

  • Samsung Galaxy Tab A 10.5
  • Samsung Galaxy Tab A 2017
  • Samsung Galaxy Tab Active2

S9 og S9+ har allerede fået Android 9 Pie

Tilbage i november meldte Samsung ud, at Galaxy S9, S9+ og Note9 får Android 9 Pie her i januar måned, og det passer nogenlunde. Samsung er allerede begyndt at rulle Pie ud til S9 og S9+ i slutningen af december, og godt nok viser listen, at Note9 først får Pie næste måned, men det kan sagtens være, at Samsung tyvstarter lidt, hvis alt går vel. Samsung har i hvert fald offentliggjort på sin polske hjemmeside, at Note9 får Oreo allerede den 15. januar.

I marts kommer turen til sidste års topmodeller, og i april opdateres en række mellemklassemobiler og en enkelt tablet. I maj bliver det de lidt billigere smartphones fra Samsung, som får Android 9 Pie. I juli og august bliver det kun to J7-modeller, der får opdateringen, og i september og oktober fuldender Samsung udrulningen med de sidste J-modeller og en håndfuld tablets.

Læs også:  Google udgiver Android 9 Pie: Ruller ud allerede nu

Hvis din smartphone eller tablet ikke er på listen, skal du altså ikke gøre dig nogle forhåbninger om at få nogen opdatering til Android 9 Pie. Det gælder særligt for Samsung Galaxy S7 og S7 edge, som altså har fået den sidste store opdatering. De blev lanceret med Android 6.0 Marshmallow og blev sidenhen opdateret til Android 7.0 Nougat og Android 8.0 Oreo.

Vi har opdateret Mobilsidens komplette oversigt over de seneste Android-mobiler, så du kan se, hvad status er for udrulningen af Android 9 Pie til netop din enhed. Du finder oversigten her.

Efterfølgende om temaet

Der er kommet nyt til sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. d. 30/11/2018 dykkede vi igen ned i emnet med artiklen; Google Pixel Slate: Hvad mener anmelderne om den?Klik her for at læse artiklen.. Se også de seneste nyheder om emnet her.