Se Klovn på mobilen

Nyskabende koncept i Danmark. TV-serien Klovn kommer nu på hukommelseskort til mobilen, uden det koster ekstra.

Se Klovn på mobilen

“Klovn” med Frank Hvam og Casper Christensen er en bragende succes. Nu skal succeen fra tv og dvd også ud på mobiltelefonen.

I første omgang er det sæson 1, 2 og 3, som bliver mobile. Dramaet “Råzone” er også på vej, endda før den udkommer på dvd. Dvd-udgivelsen er planlagt til januar 2007.

Ifølge Mobilsiden.dks oplysninger er Per Fly’s trilogi med “Bænken”, “Arven” og “Drabet” på vej som én samlet udgivelse. Det samme gælder for Susanne Biers “Elsker Dig Forevigt”, “Brødre” og “Efter Brylluppet”.

Indholdet distribueres på hukommelseskort (MMC, MiniSD og MicroSD), som blot skal sættes i mobilen, der så er klar til at vise indholdet i høj kvalitet, hvilket vil sige 25 billeder per sekund, ligesom det kendes fra tv. Lyden er i stereo, og det er muligt både at pause og spole frem/tilbage i indholdet.

Titlerne vil kunne ses på en stor mængde af markedets populære mobiltelefoner, det vil sige telefoner med såvel styresystemet Symbian som Windows Mobile.

De første hukommelseskort med indhold, er i butikkerne hos blandt andet Telia, den første december 2006. Prisen bliver 299 kroner for 1 GB (gigabyte). Noget af indholdet er frit tilgængeligt, andet kan købes via sms-betaling. Indholdet ligger rent fysisk på kortet, men skal altså aktiveres.

Det interessante er, at hukommelseskortets pris ikke er forhøjet på grund af indholdet. Mobilbrugeren får dermed noget gratis indhold med, når der alligevel er brug for ekstra hukommelse til telefonen.

– “Vi tror fremtiden byder mange flere af den slags koncepter. Vi er gået med i det her, for at afprøve om markedet er klar til denne type indhold på mobiltelefonen”, lyder det fra Telias pressechef Rune Fick Hansen.

Det er filmselskabet Zentropa og Fourth Screen, som står bag projektet, som er det første af sin slags i Danmark.

Hør radioindslag…

Hør lydindslagHør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!

Dem der virker

Her er listen over de mange mobil-modeller, som blandt andet Klovn, vil kunne ses på:

Nokia 3230
Nokia 6670
Nokia 6260
Nokia 6630
Nokia N-Gage
Nokia N-Gage-QD
Nokia 7610
Nokia 6620
Nokia 6680
Nokia 6681
Nokia 6682
Nokia 7610
Nokia N70
Nokia N71
Nokia N73
Nokia N80
Nokia N90
Nokia N93
Sony Ericsson P900
Sony Ericsson P910
Samsung D730
Acer N50
Acer N35
Dell Axim X50
iPaq H1930
iPaq HW6515a
iPaq HW6515c
iPaq HW6515g
iPaq HX2490
I-Mate Jam
I-Mate K-Jam
I-Mate JasJar
I-Mate JAMin
I-Mate PDA2K
I-Mate Pocket PC
QTEK S100
QTEK 9100
QTEK 9000
QTEK S200
QTEK 2020i
QTEK 2020
Dopod 818
Dopod 838
Dopod 900
Dopod 818 Pro
Dopod 696i
Dopod 696
02 XDA II Mini
02 XDA Mini S
02 XDA Exec
02 XDA Neo
02 XDA IIi
02 XDA II
Orange SPV M500
Orange SPV M3000
Orange SPV M5000
Orange SPV M600
Orange SPV M2500
Orange SPV M1000
T-Mobile MDA Compact
T-Mobile MDA Vario
T-Mobile MDA Pro
T-Mobile MDA II
Cingular 8125

Det sidste nye i fortællingen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 31/1/2006 publicerede redaktionen en artikel der tunede ind på NFC: Fremtidens mobile betalingsform – Historien bringes videre her. Tjek også seneste nyt om temaet her..