Se tv på din smartphone

Det er slut med at sidde og kede sig i Metroen. Du behøver heller ikke gå glip at dit tv-program, selv om du er på farten.

Se tv på din smartphone

Er du kunde hos Telenor eller 3? Så kan du tage dine tv-kanaler med dig på iPhone, Android og en række andre mobiltelefoner.

Begge teleselskaber har nemlig lavet små programmer, der gør det muligt at se en hel stribe tv-kanaler, streamet via 3G-netværket.

Teleselskabet 3 lancerede for en lille måned siden sit 3Mobil-TV, der virker på iPhone og Android-mobiler, samt en bunke mobiler fra Sony Ericsson og Nokia.

Se den komplette liste her.

Grundpakken 3Mobil-TV indeholder en række danske og internationale TV-kanaler herunder bl.a. DR1, DR2, DR update, DR Ramasjang, TV-2, TV2 News, TV2 Zulu, Kanal 4, Nickelodeon, MTV, MTV Shorts, BBC World, GameZone-TV, Al Arabyia, Bloomberg, Crime Scene TV, SVT 1 og SVT 2.

Du kan desuden tegne enkeltabonnement på en række andre kanaler, hvis du allerede har grundpakken.

Hos Telenor har man nys frigivet sin Telenor Mobil TV på App Store. Den giver adgang til 12 danske og udenlandske kanaler.

Der findes også en udgave til Android som hentes gennem Android Marked, direkte fra mobiltelefonen.

Hos teleselskabet 3 koster en grundpakke 79 kroner om måneden inklusive datatrafik i Danmark.

Telenor vil have 99 kroner inklusive datatrafik. Til gengæld giver Telenor dig en måned gratis, når du henter programmet.

Er du ikke kunde hos de to teleselskaber, og har du en Mac-computer derhjemme, kan du lave din egen tv-løsning til iPhone.

Hvis du investerer i programmet Elgato EyeTV, der funger med stort set alle USB-tunere til computeren, får du samtidig mulighed for at streame alle dine tv-kanaler til din iPhone via EyeTV til iPhone

Historien forstsætter

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 30/8/2010 fulgte vi op med en artikel med fokus på Backstage: Uden teleselskaberne, ingen salgssucces for nye mobiler – Den videre historie kan du læse her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..