Se Vestigen’s Projekt Ara moduler som skal ændre verden

Vestigen's Projekt Ara sensorer til blandt andet at analysere drikkevand og måle blodsukker kan revolutionere lægeverdenen.

Se Vestigen’s Projekt Ara moduler som skal ændre verden

Googles Projekt Ara kommer tættere og tættere på en lanceringsdato, det får naturligvis firmaer som fokuserer på at lave moduler til telefonen til at røre på sig. Vestigen er et sådan firma, de fokuserer på at lave smarte sensorer som, med forskellige teststrimler, kan analysere vands drikkekvalitet og måle sukkerniveauet i en dråbe blod.

Direktør Alexander Krisko fortæller, at blandt andet med det værktøj de har til rådighed, så kan Projekt Ara hjælpe med at udbrede løsninger som kan forbedre livskvaliteten for brugere over hele verden.

Ara har den fordel, at det koster relativt lidt i startomkostning, og at modulerne med indbyggede sensorer kan benyttes som erstatning for ellers dyrt dedikeret udstyr.
Det er tiltænkt specielt ingeniører, læger og hjælpearbejdere rundt omkring i verden, så de kan få adgang til kritiske informationer, uden at have adgang til dyrt hardware.

Kilde: TechCrunch