Sikker skolevejs applikation er en ommer

Kommunal sikker-skolevejs applikation leder børnene ud på store og meget farlige veje.

Sikker skolevejs applikation er en ommer

Odense Kommune har netop lanceret en applikation ”Find Skolevej” til iPhone og Android telefoner, der skulle hjælpe med at gøre skolevejen mere sikker. Men i mange tilfælde viser applikationen de farlige veje, i stedet for de trafiksikre skoleveje. Det skriver TV 2/FYN.

I stedet for små rolige villaveje, foreslår applikationen i flere tilfælde en stor hovedvej uden cykelstil. Der er også tilfælde hvor applikationen ikke kender den pågældende vej, og derfor ikke kan oplyse hvilken vej som er den mest sikre skolevej, samt tilfælde hvor den ikke kan finde skolerne.

Applikationen kan også kun finde folkeskoler og den finder desuden kun den nærmeste skole, så går man i en skole uden for ens distrikt, så er der også problemer på den front.

-”Vi arbejder på at gøre det muligt, at vælge andre skoler og vi håber at borgerne i Odense vil hjælpe os med at finde eventuelle fejl i applikationen,” siger rådmand Steen Møller (K).

Odense Kommune er heller ikke stolte af de mange fejl i den nye applikation.

-”Det er beklageligt med disse begynderfejl og det skal vi have rettet hurtigst muligt,” lyder det fra rådmanden.

TV 2/FYN har gjort Odense Kommune opmærksom på mange af de fejl, og det ser ud til programmørerne har arbejdet på højtryk. Flere ruter er i hvert fald rettet til.

Du kan downloade applikationen ”Find Skolevej” gratis i Apples App Store og Google Play Store.

Efterfølgende nyt i sagen

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 13/8/2012 blev bolden spillet videre med nyheden; Flere skoleelever får iPads – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..