Skagen på vej med efterfølger til deres Falster-smartwatch

Skagen har annonceret efterfølgeren til deres minimalistiske smartwatch, Falster.

Skagen på vej med efterfølger til deres Falster-smartwatch

Den danske producent, Skagen, har annonceret deres næste smartwatch. Uret er en efterfølger til deres minimalistiske smartwatch, Falster, og har fået det simple navn Falster 2.

Se også: Video: Vi pakker Ticwatch Pro ud

Falster 2 kommer til at inkludere en række helbredsfunktioner, og eftersom at Skagen er et datterselskab af Fossil, har de gjort brug af en del funktioner fra Fossils seneste Wear OS-smartwatches.

Skagen Falster 2
Skagens efterfølger til det populære Falster-smartwatch, Falser 2. Foto: Skagen

Blandt sundhedsfunktionerne i Falster 2, finder man en pulsmåler og understøttelse af Google Fit-platformen. Derudover vil uret have indbygget GPS og NFC chip. På siden af uret har Skagen placeret to programmerbare knapper man hurtigt kan tilgå sine favoritapps. Selve touchskærmens brugerflade har det, som Skagen beskriver som “batteribesparende urskiver”, man selv kan tilpasse.

Læs også: Samsung lancerer nyt smartwatch: Galaxy Watch

Fossil har samarbejdet med Skagen om at inkorporere funktionerne fra deres fjerdegenerations Fossil Q-serie, ind i en opdateret version af Skagens Falster-ur. Desværre vil Falster 2 være drevet af Qualcomm Snapdragon Wear 2100 chippen, som er omkring to år gammel på dette tidspunkt.

Prisen på Falster 2 vil efter sigende ligge omkring 1.800 kroner, og salget forventes at starte omkring den 12. september.

Redaktionen har mere til sagen

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade være. 7/5/2018 gik vi et spadestik dybere og bragte artiklen Google Assistant får nye funktioner i dit smartwatch – Den finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her.