Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skjult feature i Nokia-kameraapp: Tele og vidvinkel

Skjult feature i Nokia-kameraapp: Tele og vidvinkel

Nokias nyeste kamerasoftware åbner op for support af både vidvinkel og telekameraer til den kommende Nokia 9.

Foto: Mobilsiden.dk

Noget tyder på, at Nokias kommende Nokia 9 flagskib vil få både et vidvinkel og et zoommodul.

En granskning af kildekoden til kamera-app’en i Nokias Oreo-opdatering finder nemlig spor af funktionerne i den nye software.

Oplysningerne er opdaget Nokiamob.net, som sammen med Suomimobiil, har fundet nogle skjulte features i kameraapp’en til Nokia 5 med betaversionen af Android 8.0 Oreo.

I version 8.0200.20 af 'Nokia Camera'-applikationen findes der nu ikoner til en funktion med 2X optisk zoom samt en vidvinkel modus.

Se også:  Nu ruller Android 8.0 Oreo ud til Nokia 8

Foto: Nokiamob.net

Ingen af de eksisterende Nokia-telefoner har i dag den nødvendige hardware for at understøtte optisk zoom, så den ’hemmelige’ funktion vil sandsynligvis først debutere sammen med den rygtede Nokia 9 topmobil.

Verserende rygter om Nokia 9 kredser dog alle om en telefon med et dobbeltkamera – hvorvidt Nokia vælger et setup med tre kameramoduler virker indtil videre usandsynligt.

Nokia 9’s offentliggørelse vil ifølge Nokiamob foregå i januar 2018 i Kina, med en senere global lancering omkring årets MWC-messe i slutningen af februar.

En anden mindre nyhed i den nye kamera-applikation er et større udvalg af lukkertider i kameraet ’pro’-mode. Nu kan lukkertiden indstilles til mellem 1 sekund og 1/500 sekund med en ISO-værdi fra 100 til 2.000.

Læs også:  Nye billeder kommer tæt på Nokia 9 i blå

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies