Skype gør gruppevideosamtaler gratis
Det er blevet gratis at have videosamtaler med flere ad gange på Skype. Det sker i et forsøg på at holde konkurrencen fra Google og deres Hangouts stangen i kampen om videochat-brugerne.
Skype var de første, der introducerede videosamtaler med flere ad gangen, men det er en mulighed, der har været forbeholdt de betalende forbrugere siden 2011.
Læs også: Viber købt for $900 mio
I en udtalelse siger Skype også, at de vil gøre muligheden for disse videosamtaler i grupper tilgængelige for flere platforme i fremtiden, hvilket sandsynligvis betyder, at det vil blive en mulighed fra mobiltelefonen også.
Lige nu er det ikke muligt at have gruppevideosamtaler fra telefonen, selvom man har betalt for premiumabonnementet.