Skype-update løser mikrofonfejl

Nogle Sony Ericsson-mobiler har været uanvendelige med Skypes Android-app. Mikrofonen virkede ikke.

Skype-update løser mikrofonfejl

Der er ikke meget gavn af IP-telefoniprogrammet Skype på mobilen, hvis ikke mikrofonen virker. Og præcis den problematik har ejere af Sony Ericsson Xperia X10, Xperia X10 Mini og Xperia X10 Mini Pro i et stykke tid måtte slås med.

Fejlen opstod da Skype opdaterede applikationen til version 2.0.0.47.

Heldigvis er der gode nyheder til Sony Ericsson-folket. Den seneste version af Skype, version 2.1.0.46, har fået fixet mikrofon-problemerne.

Overfor Mobilsiden.dk bekræfter Skype, at der har været en fejl – og at den nu er løst.