Skype WiFi – mere end 1 million WiFi-hotspots i verden

Med “Skype WiFi” kan man gå på internettet via mere end 1 million WiFi Hotspots verden over, og kun betale for den tid som man faktisk er online med din Skype-kredit.

Skype WiFi – mere end 1 million WiFi-hotspots i verden

For at benytte denne service så kræver det at der oprettes en Skype konto, hvilket er ganske gratis, og herefter skal der overføres penge for at benytte denne nye Skype WiFi service. Skype bliver i øvrigt også brugt af rigtig mange millioner mennesker verden over hver eneste dag til gratis eller ekstrem billige samtaler.

Når man har installeret Skype WiFi og overført nogle penge, så kan man begynde at bruge applikationen. Det eneste der skal gøres er at logge på med Skype WiFi, og derefter vil man se en liste over hotspots, som der kan oprettes forbindelse til. Når der er forbindelse så betaler man kun for den tid man faktisk er online, og ikke efter den mængde data som hentes.

Applikationen egner sig især til dem der rejser en del, og som har brug for at hente en del e-mails med vedhæftede filer ned på iPhone, men også dem som er ude at rejse og har brug for internettet løbende. Normalt betaler man en ret dyr takst pr. MB, men med denne Skype service her så betales der som sagt kun pr. minut, hvilket er ret smart. Når man skal på 14 dages ferie kunne der f.eks købes 90 minutters forbrug til omkring kr. 100.

De fleste Hotspots finder man i lufthavne, på hoteller, caféer og restauranter, og det er brugeren selv der styrer hvornår forbindelse skal oprettes. Hver session varer i højst 30 minutter og man vil blive bedt om at genetablere forbindelsen, hvis der ønskes at fortsætte sessionen. Man kan trykke på Afbryd når som helst.

Hent denne app i iTunes.