Slut med afbrudte mobilsamtaler i toget

DSB og de største teleselskaber har indgået en aftale, der skal lukke de sorte mobilhuller langs togstrækningerne i Danmark.

Slut med afbrudte mobilsamtaler i toget

Har du prøvet at tale i mobiltelefon eller været på det mobile bredbånd, mens du har kørt med Intercity- eller lyntog, så har du sikkert også prøvet, at blive afbrudt i din samtale eller internetforbindelse.

Mobildækningen langs de danske togstrækninger har gennem mange år været hullet som en si. Sorte huller i dækningen har givet anledning til mange frustrationer fra passagererne, der ofte oplever, at blive afbrudt.

Det skal være slut nu lover DSB, der har indgået en aftale med de fire teleselskaber om, at lappe de sorte huller langs de danske intercity- og lyntogsstrækninger.

DSB regner, ifølge Politiken med, at mobil- og internetdækningen vil være stabil i over 100 togsæt, inden udgangen af 2012.

Underdirektør i DSB Kommerciel, Claus Klitholm oplyser, at DSB vil investere 60-70 mio. kroner i såkaldte repeatere, der bliver sat op  indvendigt i både IC3-, IR4 og IC4-tog, til at forstærke mobilsignalet fra masterne langs skinnerne.