Slut med fedtede fingre på mobilskærmen

Med en meget simpel metode, har tyske forskere fundet frem til en behandling af glas, der gør at fedt ikke sætter sig fast.

Slut med fedtede fingre på mobilskærmen

Tyske forskere, har fundet frem til en effektiv metode, at overfladebehandle glas, så fedt ikke sætter sig fast og gør f.eks. mobilskærme fedtede at se på.

Forskerne fra Max Planck Institute for Polymer Reasearch i Mainz udviklede metoden, hvor glas holdes over et stearinlys indtil det er dækket af sod.

Herefter dækkes glas og sod med en silica behandling og opvarmes til 600 grader. Opvarmningen gør, at soden bliver gennemsigtig.

I udviklingsfasen forsøgte de, efter behandlingen, at sprøjte forskellige slags olie på glasset. Det fik oliedråberne til at “hoppe” op og ned på materialet, uden at sætte sig fast.

Metoden kan også anvendes på andre materialer som f.eks. aluminium, stål og kobber, skriver Engadget.

Metoden åbner op for muligheden for, at fremtidige mobiltelefoner og tabs helt kan undgå fedtede fingre på skærmen.