Slut med “ups-tryk” på reklamer i Android

Det skal nu være slut med at trykke på reklamer i Android ved en fejl - der skal nu to tryk til at åbne reklamen.

Slut med “ups-tryk” på reklamer i Android

Google Play har altid haft en stor fordel over App Store, der er flere gratis applikationer.

Men gratis applikationer har, for at opnå indtjening til udviklerne, derfor haft reklamer i sig som oftest, hvoraf nogle har været placeret uheldigt i forhold til applikationens primære funktioner.

Det har betydet utallige mange uheldige tryk på reklamer, hvilket har stoppet spillet eller applikationen man var i, og ført en hen til reklamens kilde.

Det skal nu være slut i Android, ifølge Google der netop har annonceret ændringer til måden hvorpå reklamer åbnes i systemet.

Et uheldigt tryk på en reklame åbner ikke reklamen i fremtiden, man skal “bekræfte” tilgangen til reklamen.

Ét tryk er ikke nok

Alle billede / banner-reklamer i Android vil skulle have et ekstra tryk på reklamen der fortæller at man “bekræfter” at ville se reklamen, før den åbnes – ikke noget pop-up, blot et ekstra tryk på en lille blå knap der fremkommer over reklamen.

Dette er et velset tiltag fra Google, der helt klart vil gavne forbrugerne, men også annoncørerne, som nu får færre ups-tryk, der alligevel ikke køber noget, men derimod bruger deres antal af visninger.